HANDELSBETINGELSER – 50K CLUB
” Betingelser og vilkår for deltagelse i 50K Club medlemskab”
BAGGRUND
Dette forløb er et 6-mdrs medlemskab, som faciliteres af Female Go-Getters. Forløbet er direkte designet til at støtte og vejlede ambitiøse selvstændige til at realisere egne ønsker og muligheder.
Du er blevet inviteret til at deltage i dette medlemskab, og det skal fremhæves, at medlemskabet er en personlig investering, som kræver dit absolutte engagement, idet dette fører til de bedste resultater.
Læs venligst betingelserne grundigt og kontakt Female Go-Getters via info@femalegogetters.com, såfremt du måtte have spørgsmål i anledning af nærværende aftale. Deltageraftalen udgør en juridisk bindende kontrakt mellem dig (deltageren) og Female Go-Getters (facilitatoren).
Det skal understreges, at du anses for at have accepteret vilkår og betingelser i nærværende deltageraftale ved betaling af gebyrerne.
VILKÅR OG BETINGELSER
1.0. VARIGHED
1.1. Denne aftale træder i kraft ved indbetaling af medlemskabgebyret i henhold til nærværende deltageraftale.
1.2. Forpligtelser i henhold til denne aftale omhandlende immaterielle rettigheder (afsnit 7) fortsætter efter afslutningen af mentorskabet.
2.0. DELTAGERENS FORPLIGTIGELSER
Deltageren forstår og accepterer:
2.1. Facilitatoren vil coache, rådgive samt yde støtte til deltageren på højt niveau, dog kan facilitatoren ikke udføre det arbejde, der kræves for deltagerens succes.
2.2. Deltagerens resultater samt forretningsresultater er derfor deltagerens eget ansvar, og facilitatoren kan ikke stilles til ansvar herfor.
2.3. Deltagerens forpligtelse omfatter, men er ikke begrænset til:
– At gennemføre hele forløbet med fuld deltagelse,
– At stille spørgsmål eller søge råd og
– At betale det fulde beløb for mentorskabet som aftalt.
2.4. Mentorskabet omfatter:
– Adgang til undervisningen i 50K CLUB i 6 mdr.
– Adgang til ugentlige gruppecoachingen
– Ubegrænset sparring/rådgivning i en Q&A gruppe, hvor
spørgsmål altid besvares inden for 48 timer.
3.0. GARANTI
3.1 Vi garanterer, at deltageren opnår et salg på 6999 kr. ex moms inden for de første 6 mdr af programmet. Hvis dette ikke opnås, vil Female Go-Getters fortsætte samarbejdet med deltageren, indtil målet er opnået (dog maksimalt i yderligere 3 måneder).
3.2 Garantibetingelser: Hvis deltageren ikke gennemfører de foreskrevne opgaver eller deltager i supporten, bortfalder retten til garantien. Dette indebærer følgende:
· Deltageren skal betale alle afdrag til tiden
· Deltageren skal deltage i mindst 50% af gruppecoachingerne
· Deltageren skal være aktiv i Q&A gruppen ugentligt
· Deltageren skal implementere forløbets strategier
· Deltageren skal gennemføre alle opgaver i forløbet
Female Go-Getters forbeholder sig ret til at kræve dokumentation for, at deltagerne har fulgt instruktionerne. Hvis garantien aktiveres, skal deltageren kunne fremvise bevis for deres indsats.
4.0. BETALING
4.1. Prisen for mentorskabet er kr. 6999 kr. ex moms. Der er forskellige betalingsmuligheder for medlemskabet: Prisen fremgår på købssiden under tilmeldingen. Når købsbetingelserne er accepteret er der ingen mulighed for pauser eller at stoppe betalingerne. Hvis du flytter, lukker din virksomhed, eller vælger at forlade medlemskabet, vil betalingen fortsætte.
5.0. FORTRYDELSESRET
5.1. Der er ingen fortrydelsesret eller refusion, såfremt deltageren ikke længere måtte ønske at deltage i medlemskabet.
5.2. Deltageren forbliver ansvarlig for betalingen, uanset om deltageren har betalt prisen for medlemskabet fuldt ud eller efter betalingsplan.
6.0. ANSVARSFRASKRIVELSE
Deltageren forstår og accepterer:
6.1. Deltageren har engageret Female Go-Getters tjenester og forløbet på egen risiko.
7.0. IMMATERIELLE RETTIGHEDER
7.1. Forløbet samt alt indhold/materiale tilgængeligt i forløbet er udarbejdet af Female Go-Getters og tilhører Female Go-Getters samt eventuelle tilknyttede selskaber og/eller licensgivere. Forløbet samt det tilgængelige indhold er beskyttet af de immaterielle regler, herunder af bl.a. copyright samt varemærkerettigheder.
7.2. Alt materiale, inklusiv men ikke begrænset til forløbets indhold, er alene til deltagerens personlige ikke-kommercielle brug.
7.3. Deltageren må ikke bruge det tilgængelige materiale i egne forløb eller på en måde, der krænker nogen af Female Go-Getters’ rettigheder, eller anvende materialet på en måde, der ikke forinden er blevet godkendt af Female Go-Getters.
7.4. Deltageren må ikke ændre, kopiere, reproducere, genudgive, uploade, poste, transmittere, oversætte, sælge, skabe afledte værker, udnytte eller distribuere på nogen måde eller medie (herunder via e-mail eller andre elektroniske midler) noget materiale, fra forløbet uden udtrykkelig tilladelse fra Female Go-Getters
8.0. FORCE MAJEURE
8.1. En Force Majeure-begivenhed er en begivenhed uden for facilitatorens kontrol, som forsinker eller hindrer facilitatorens evne til at udføre dennes forpligtelser i henhold til nærværende aftale.
8.2. En Force Majeure-begivenhed omfatter, men er ikke begrænset til, brand, oversvømmelse, jordskælv eller lignende naturkatastrofer, optøjer, krig, terrorisme, civile stridigheder, arbejdskonflikter eller uroligheder, mangel på materiale eller tjenester, der ligger uden for vores rimelige kontrol, et udbrud af pandemisk sygdom, statslige bestemmelser, kommunikation, teknologi eller forsyningsfejl.
8.3. Facilitatoren må ikke misligholde nogen forpligtelse i denne aftale for forsinkelsen i udførelsen eller manglende opfyldelse af nogen af sine forpligtelser i henhold til denne aftale, hvis en sådan forsinkelse eller svigt skyldes Force Majeure-begivenheder.
8.4. Ved indtræden af en Force Majeure-begivenhed skal Facilitatoren give meddelelse til deltageren om manglende evne til at udføre eller om forsinkelse i levering, produkter og tjenester.
8.5. Facilitatoren skal foreslå revisioner af leveringen af forløbets indhold eller opsigelse af opgaver i henhold til denne aftale, hvor det fastslås, at præstation ikke er mulig på grund af varigheden eller virkningen af Force Majeure-hændelsen.
8.6. Hvor denne aftale opsiges som følge af en Force Majeure-begivenhed, er parterne enige om, at begge parter vil gøre alt for at forhandle en økonomisk ordning for at afbøde og dele ethvert tab som følge af Force Majeure-begivenheden.
9.0. GÆLDENDE LOVGIVNING
Deltageren forstår og accepterer:
9.1 Vilkår og betingelser i denne aftale er underlagt og fortolkes i henhold til lovgivningen i Danmark.
9.2. Hver part underkaster sig uigenkaldeligt og betingelsesløst den eksklusive jurisdiktion for domstolene i Danmark.
9.3. Værneting er Retten i København.
Ved at fortsætte med din betaling accepterer du vilkårene og betingelserne i nærværende deltageraftale.