Louise Bech Junge

Masterclass X Louise Junge: Kom godt i gang med Crowdfunding

(Kun for Inner Circle standard medlemmer)

Står du med et produkt, som du ikke ved, hvordan du skal få ud over rampen? Så skal du måske overveje crowdfunding.
Crowdfunding er kort fortalt finansiering gennem den brede masse. Men det er SÅ meget mere end ’blot’ finansiering. Det er validering, awareness, skabelse af community og salg før produktion. Det kan faktisk være startskuddet på en fyldt ordrebog og en lang kø af potentielle forhandlere.
Så har du skabt et B2C-rettet produkt, så skal du absolut se denne Masterclass med crowdfunding-nørd Louise Bech Junge. Du bliver præsenteret for en masse insider-viden, som Louise har brugt tusindvis af timer på at finde frem til og teste af.
Igennem halvanden times masterclass vil Louise gennemgå de vigtigste aspekter af crowdfunding herunder:
– De 4 typer af crowdfunding
– Hvorfor det giver mening af crowdfunde
– Hvordan man kommer i gang
– Do’s and don’ts man skal kende
Så sæt et STORT kryds i kalenderen d. 14. januar kl. 11.00-12.30.
Sidder du allerede nu med spørgsmål, du gerne vil have besvaret, så smid en kommentar i begivenheden. Du kan selvfølgelig også stille spørgsmål direkte til masterclassen.
– – – – –
Vil du vide lidt mere om Louise Bech Junge?
Louise har virksomheden CrowdNerds, der som en af de eneste i Danmark, beskæftiger sig med rådgivning inden for crowdfunding. Det hele startede som en fascination, der senere udviklede sig til et speciale-projekt og tusindvis af timers research. I dag hjælper Louise danske virksomheder med at få succes på såvel danske som internationale crowdfunding-platforme, og så arbejder hun sammen med en forsker fra CBS om at udgive en hulens lang artikel med en række case-studier fra danske crowdfunding-successer. Læs mere på www.crowdnerds.dk

Dato

jan 14 2021
Expired!

Tidspunkt

7:00 pm - 8:30 pm
Kategorier
Go to Top